INFO / Re-design af webshop med børneartikler - designet er sket udfra den eksisterende Magento-skabelon.
FØR / Websiden virkede forældet både med hensyn til farver, skrifttyper. Det generelle layout signalerede for meget tilbud og discount og det kunne derfor være svært at sælge produkter til fuld pris. Det var desuden besværligt for kunderne at finde oplysninger på butik og kundeservice. Baggrunden og babybillederne øverst giver et sommerligt indtryk, men så sådan ud året rundt, hvilket igen var med til at siden virkede forældet og ikke-opdateret. Placeringen af links til de sociale medier er desuden lidt malplaceret. Se før-siden nederst
EFTER / Der er lagt vægt på i re-designet at gøre siden mere enkel og overskuelig og at fremhæve kvalitet og design i forhold til målgruppen ved hjælp af nye farver, skrifttype, fotos og bedre placering af elementerne på forsiden.
Display-skrifttype: En lidt skæv, håndtegnet display-skrift er med til at give siden særpræg der passer til målgruppen.
Placering: Det store foto i midten øverst fungerer fortsat som et skiftende banner til aktuelle kampagner. Skabelonen gav mulighed for at vælge et større, kvadratisk format end tidligere.
Farver: En blanding af pastelfarver og støvede pastelfarver samt neutrale grå farver giver siden et moderne udtryk der passer til baby/børn og deres forældre. Den neutrale grå baggrund og menubjælke fremhæver produkter og livsstilsfotos.
Fotos: For at skabe mere liv på siden er der valgt enkle fotos af børn og babyer der kan skifte løbende og som fungerer som baggrund for de forskellige menuer i venstre side.
Forsiden bør løbende have nye/andre produkter og derfor er der valgt et fokusere på nyheder og tilbud. På forsiden er det nu også nemt at finde oplysninger på både butik og kundeservice.
Logoet er blevet forenklet. Det er blevet gråt i stedet for blåt og på den måde mere tidssvarende.