Shipping DKK 49,- | 3-5 workdays | Free shipping for Danish orders - buy for more than kr 500 | International see below

Madam Blå Light hedder Emma




Stelton lancerer dette efterår en nyhed til alle kaffe -og thé-drikkere - nemlig serien Emma designet af HelbackNordentoft som også står bag Steltons knivserie Pure Black.

Stelton beskriver selv Emma-serien således:
Emma-serien har et retro twist og er moderne, innovativt design til brug i hverdagen. Serien er en del af ­Steltons designfamilie Danish Modern 2.0, hvor kendetegnet er stærke, enkle linjer og fokus er, før som nu, på designets form og funktion. Hele Emma-serien kombinerer datidens design i en moderne fortolkning, hvor stål, træ og porcelæn skaber nye klassikere til kaffe- og tebordet. Hanken i bøgetræ giver termo­kanderne en særlig nordisk signatur. Med Emma er det nu muligt at servere te og kaffe i matchende termokander i et minimalistisk design, som giver ro til bordet og øjet. Begge termokander har stålindsatser og alle dele i serien kommer i lyse, blå tone-i-tone nuancer, som diskret passer ind i hjemmet.

Jeg har selv haft kanden i hånden og den er bestemt smuk. Thé-kanden har, synes jeg, den fineste form - mere kompakt, hvor kaffekanden bliver lidt for stor, efter min vurdering. Tanken om at man kan kende forskel på thé og kaffekanden pga formen er dog fin. Kombinationen af materialerne er yderst delikat og det at kanderne er af keramik giver en lækker kvalitetsfornemmelse til produktet. Farverne er flotte og diskrete uden at skulle være, hvid, sort eller grå. Den lyse, støvede blå er et godt valg til kanderne. Kaffekanden er mere blå i farven end thékanden, mens stadig lysere end den oprindelige Madam Blå. Madam Blå Light hedder nu altså Emma.

Til serien hører også thermokrus, bakke, mælkekande og sukkerskål.




Back to Top